Foredragsholder Thomas Grønnemark

Om Thomas Grønnemark

Jeg er en person, der tager masser af initiativer, både på arbejdspladsen og i forhold til de drømme jeg har for livet. 

Jeg var en del af det danske bobslædelandshold i 4 år, hvor målet var at kvalificere os til vinter-OL i Torino 2006. Det gav en masse ekstreme udfordringer, voldsomme uheld, fantastiske oplevelser og læring for livet. 

Jeg har desuden startet verdens første firma - Throw-in - der træner professionelle fodboldklubber i indkast og målmandsudkast. (www.throwin.dk

Jeg er aktiv i diabetesorganisationen JDRF som special event manager, hvor jeg er med til at lave specielle events til fordel for diabetesforskning. 

Jeg går ikke af vejen for store udfordringer, og rekordforsøget i ”verden længste indkast” under landskampen Danmark-Spanien august 2008 endte ud med en dansk rekord. Rekordforsøget, der blev gennemført som et kraftspringsindkast foran 26.000 tilskuere, blev efterfulgt af et rekordforsøg på det olympiske stadion i Berlin. I alt har rekordforsøgene samlet ca. 100.000,- kr ind til diabetesforskning. Den 18. juni 2010 slog jeg verdensrekorden i Horsens. Se videoen her på siden.